Fejlregistrerede boliger opdaget to årtier senere

11 ældreboliger blev ved en fejl registreret som familieboliger i boligforeningen Fællesbo i 1997. Den fejl er blevet opdaget for nyligt, da en anden kommune undrede sig over, at en ældre tilflytter til Herning kommune var endt i en familiebolig.

Foto: Mia Brosbøll Jensen

Af Mia Brosbøll Jensen

Det tog 22 år før nogen opdagede, at 11 boliger skulle være registreret som ældreboliger, men de stod listet som almene familieboliger. Fejlen blev først opdaget i år efter at have været indberettet forkert i 1997. Boligerne, der ligger på Gadegårdsvej i Herning, har trods den fejlagtige registrering været benyttet som ældrebolig alligevel. Hos boligforeningen Fællesbo har man heller ikke kendt til fejlen.

”Vi har et rigtigt godt samarbejde med kommunen, så hvis vi var faldet over det her, så havde vi helt sikkert meldt ud,” siger Gitte Bjerregaard, udlejningschef ved Fællesbo.

Første opslag i register

Fejlen opstod, da Landsbyggefondens digitale stamdatabase register blev oprettet i 1997. Man bad dengang alle kommuner om at registrere alle almene boliger med antal, og om det var ungdoms-, familie- eller ældreboliger.

Men fejlen blev først opdaget, da en anden kommune lagde mærke til, at en af deres ældre borgere boede i en såkaldt familiebolig i Herning. De havde slået op i Landsbyggeforeningens stamdatabaseregisteret, hvor fejlen ikke var opdaget endnu.

”Jeg kan ikke afvise, at der har været andre borgere udefra, der har fået tildelt en af de her boliger, men det er første gang, at vi har stødt på, at en kommune har været inde og slå op i stamdatabaseregisteret”, siger Peter Vallentin fra udbud og jura i Herning kommune.

Forsætter som ældreboliger

Selvom man internt i Herning kommune altid har regnet de pågældende boliger som ældreboliger, er det nødvendigt at få dem omregistreret.

”Vi skal kunne forsætte med at bruge dem og henvise til dem som ældreboliger, og så kan de indgå i det frie valg, der er på ældreboliger, som de har gjort hidtil”, siger Peter Vallentin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *